Om os
Læge Jan Jørgensen
Der er adgang til klinikken dels fra forsiden af bygningen , hvor der er trapper og dels fra hovedindgang på bygningens bagside, hvor der er både trapper og elevator.
Der er i klinikken adgang til flere handikapvenlige toiletter og der er bred indgang til alle rum, så der er adgang for kørestol og gangbesværede med rollator.
Der kan ved henvendelse til sekretæren, lånes kørestol til transport i bygningen af gangbesværede patienter.
Klinikinformation
Tidsbestilling:
Tidsbestilling og receptfornyelser foretages hos sekretæren dagligt fra 9.00-12.00 på tlf. 54 65 09 10.
Alle konsultationer skal forudbestilles. Du kan ikke regne med at få tid samme dag, medmindre, der er tale om et akut problem.
Hvis du bliver akut syg kan vi altid kontaktes og hvis nødvendigt får du en akut tid. Hvis du bliver forhindret i at møde til den aftalte tid, beder vi dig ringe afbud, så andre kan udnytte din tid.
Der er ingen mulighed for tidsbestilling kl. 08.00 – 09.00 i lægetelefontiden.
Hvis du har fået et brugernavn og adgangskode til e-mail konsultation, kan du også bestille tider hos lægen via denne service - se under menupunktet lægevejen.
Telefontider
Åbningstider
Hvem er vi

Jan Jørgensen
Læge
Jan Jørgensen f. 1960
Bopæl: Vordingborg.
Uddannet ved Københavns Universitet, kandidat 1997.
Speciallæge i almen medicin 2003.
Arbejdet som praktiserende læge i Norge frem til 2007.
Tine Knudsen
Sekretær
Uddannet farmakonom og har arbejdet på apotek i mange år.
Tine varetager både vores telefoner og laboratorie, hvor hun tager blodprøver samt foretager diverse undersøgelser.

Anne Alsbæk
Sygeplejerske
Anne er uddannet sygeplejerske i 1996. Har gennem sit virke arbejdet med Psykiatri, Ortopædkirurgi, Mave-tarmkirurgi, Gynækologi, Ambulatorie, Operationsgangen, Hjemmeplejen og i det private regi.
Anne varetager både vores telefoner og laboratorie samt foretager diverse undersøgelser, såsom sårkontrol, kateterskift smear m.m.
Nyheder & Ferie
Lægevejen
VIGTIGT!!
Henvendelser vedrørende akut sygdom, kan ikke finde sted via Lægevejen.dk. Du bør i stedet ringe til din læge.
Du kan se en gennemgang af Lægevejen her: https://laegevejen.dk/Login/Omlaegevejen
- Tidsbestilling
Du kan bestille tid hos din læge til personlig konsultation.
- E-mailkonsultation
Du kan stille enkle og konkrete spørgsmål til din læge, og modtage svar.
- Receptfornyelse
Du kan anmode din læge om receptfornyelse på fast ordineret medicin eller forespørge om recept på medicin.
Din læge skal være tilmeldt Lægevejen.dk for at du kan benytte funktionerne. Se om klinikken er tilmeldt :https://laegevejen.dk/Home/tilmeldteklinikker
Priser
Priser pr. 1.september 2021:
Almindelige attester (Ikke momsbelagte):
Mulighedserklæring kr. 600,-
Sygemelding pr. brev kr. 600,-
Lægeattest, sygeeksamen kr. 400,-
Attester efter tidsforbrug. Pr. påbegyndt 15. minut kr. 500,-
Alle priser er opgivet uden moms.
Almindelige attester (momsbelagte, incl. 25% moms):
Kørekorts attest kr. 550,-
Fritagelse sele/hjelm kr. 750,-
Invalideskilt kr. 450,-
Lægeattest, afbestilling af rejse kr. 750,-
Priser vaccination:
Injektion pr. vaccination (uden vaccine) kr. 200,-
Pneumokok vaccination (uden vaccine) kr. 250,-
Influenza vaccination under 65 år (incl. vaccine) kr. 300,-
Alle priser er med moms
Andet:
Konsultation (sygesikringsgruppe 2) kr. 500,-
Klinikken modtager Mobilepay og kontanter
Vi tilbyder
Information
Afhængighedsskabende medicin:
Ifølge Sundhedsstyrelsen kræver en ordination af denne type lægemidler personligt fremmøde i klinikken eller (efter aftale med lægen) telefonisk henvendelse til denne.
Dette betyder at denne type medicin ikke kan bestilles hos sekretæren.
Der drejer sig om følgende typer lægemidler:
Stærkt smertestillende medicin.
F.eks. Morfin, Tramadol, Kodein, Oxycodon, Fentanyl, Buprenorfin med flere.
Sovemidler, angstdæmpende og beroligende medicin.
F.eks. Zolpidem, Oxazepam, Diazepam, Bromazepam, Triazolam med flere.
Klinikken tilbyder ikke rejsevaccination.
Vaccination anbefales udført på en vaccinationsklinik.
Klinikken vaccinerer IKKE mod influenza eller Covid-19 i sæsonen 2023-24
Hent vores privatlivspolitik her